onsdag den 10. april 2013

Menneskekæde og menneske-kædereaktion

Stadig lockoutet.........træls!

Hverdagen ser unægtelig anderledes ud end den plejer....hvilket igen giver anderledes oplevelser. Af de gode oplevelser på lærerfronten hører fællesskabesfølelsen og anderledes samvær med kollegerne som eksempelvis ved dannelsen af en menneskekæde mellem Roskilde og København, som jeg deltog i. Det var en god aktion med god opbakning fra både lærere samt forbipasserende, der vinkede og dyttede.

Det var langt væk hjemmefra, så det var tidligt afsted om morgenen!

Undervejs måtte jeg vente på kørelejlighed fra en station, hvor jeg fra min plads på kanten af et rækværk, balancerende med min varme cappucino tog dette billede:
 
Som I kan se, er der nogen, der har muntret sig med at kaste rundt med gratis aviser.....her før ca. kl. 6.30 en tirsdag morgen....hm....jaaa......
 
Kort efter jeg havde taget billedet, kom en kvinde til busstoppestedet. Hun stillede sig og kiggede på avissvineriet, satte sin taske og begyndte at rydde op. Kort efter kom der flere til og hjalp. Lidt efter lidt var alle i nærheden i sving.
 
 
 
Aviserne blev pænt foldet sammen og lagt i standeren,......... hvis de ikke var ødelagte. Ødelagte aviser røg i aviscontaineren. Vi kommunikerede ikke. Gik bare stille rundt og samlede aviser.
Da bussen kom, steg de andre ombord, mens jeg, der ikke skulle med, tog de sidste par stykker.
 
Èt menneske der går forrest og starter en god handling og vupti... smitter det og spreder sig til en fælles god handling. En menneske-kædereaktion!
 

Det var også en oplevelse af de gode!

torsdag den 4. april 2013

Lockout knockout

LOCKOUTRAMT!

Det har jeg aldrig været før....det føles mærkeligt. Resten af Danmark kører videre, mens jeg står op og skal ikke så meget.
Jo jeg har da været til konfliktmøde.

 
Og demonstration foran skolen....og foran Christiansborg....men det var før.
Senere i dag skal jeg såmænd også dele foldere ud.
 
Men det føles tamt! Og ikke, som man måske skulle tro, som ekstra ferie.
 
På TV og aviser debateres rødgødende
 
http://politiken.dk/ .....næ hov! Da vist ikke så meget mere. Ak ja!! Lockouten er allerede old news!!!
 
Klarer de sig mon uden os?
 
På gaderne og vejene er der underligt stille. Ingen børn på vej til og fra skole. Selv trafiken synes langsom og modsvarer min fornemmelse af tamhed og stilstand.
 
Hunden nyder nu godt af lockouten! Og med den meget gode tid, jeg havde til morgen-hunde-lufte-turen, opdagede jeg, at varmen - ikke fra de rødglødende debattører, men forårsvarmen - har lokket ramsløgene frem.
 
 
 
Og det er jo rart :-)