Første aften i Edinburgh efter en rejse uden komplikationer med tog og metro til lufthavnen, med Norwegian fra København til Edinburgh og fra lufthavnen med Airlink bussen, der kører fra lufthavnen til Edinburgh by. Nemt!
Det var nu ikke en traditionel skotsk pub, vi landede på, her på vores første aften, men en amerikansk burgerbar med kølergittere og benzintankmærker hængende over det hele. Lidt spøjst men fint nok.
Vi havde ellers tjekket vejrudsigten hjemmefra og mente ikke, der skulle komme den store regn på denne vores første dag.
Vores tur fra Danmark til Edinburgh var som sagt nem. Det blev straks lidt vanskeligere, da vi skulle finde vej til vores hotel. I lufthavnen var vi blevet tilbudt et gratis turistkort samt spurgt, om vi hellere ville købe et (til 1,5 £), men man er vel sparsommelig, og vi mente at det ville være fint med turistkortet.
Det var det så ikke! På turistkortet er en del gader mangelfuldt indtegnet, og vi endte med, for i det mindste at være sikre på, at vi kom i den rigtige retning, at slæbe vores kufferter op af lange trapper af en af de små gyder, som det viste sig at Edinburghs gamle bydel er fuld af.....Havde man dog bare købt det kort!
Men vi fandt hotellet og havde på vejen dertil allerede fået en oplevelse. Der var små middelalderlige gyder overalt, groft tilhugne sten og bumpede brolagte gader og hyggelige butikker og pubs som lignede noget fra en anden tidsalder...hvilket ikke er helt skudt ved siden af.
Vi boede nemlig i den gamle bydel - nærmere bestemt ved Grassmarket.
Bygen drev over og vi vandrede lidt op og ned af Royal Mile, gaden som går fra Edinburgh Castle til Holyrood Castle den nuværende britiske dronnings Edinburghske residens, i et forsøg på at lære byen lidt bedre at kende, samt at finde nogle af de sigths vi havde tænkt os at besøge de følgende dage.
Til vores glæde opdagede vi, at forretningerne er på Royal Mile havde aften åben - selv på en søndag.
Vi fandt nu ikke det vi søgte mest efter: Marys Close. Til gengæld smuttede vi ind i St. Giles Cathedral og var så heldige at komme mens der var korprøve. Hold da op, hvor de kunne synge. Skulle jeg vende tilbage til Edinburgh engang, vil jeg prøve at komme til en gudstjeneste eller en koncert herinde..
En piper stod iført kilt og spillede på sækkepibe et sted på gaden. Det måtte jeg da lige have et billede af (ligesom de 30 andre der stod der).
"Thank you", sagde han og kiggede på mig. Jeg smilede og nikkede....... måske sagde jeg også "your welcome". Det håber jeg ikke, for det viste sig, at han forventede betaling, når man tog et billede af ham. Men som nyankommen havde jeg endnu ikke mønter at smide i kassen, han havde stående på jorden og jeg endte med at haste væk derfra. En lille smule flovt skolepige fnisende.
Men byen så lovende ud. Indtil videre så den ud som forventet med de gamle bygninger af sten med Edinburgh Castle knejsende majestætisk på toppen. Med hyggelige pubs og fantastiske views der åbenbarede sig overalt.
Vand og bjerge er altid gode kulisser. Det kunne kun blive en god ferie. og forhåbentlig uden for meget regn. Men vejrudsigten var også lovende.
