mandag den 31. december 2012

Året der gik - godt nytår

2012 har haft sine ups and downs såvel i det virkelige levede liv, som på min blog side.

Af de rigtig store oplevelser, som fandt vej til min blog, var min tur til Dubai i påsken.


Hvor jeg oplevede....gråvejr!

Men kun de første 2 dage. Derfra kom jeg hjem med fornyet energi efter et dejligt "Kvinde løft dit liv" kursus hos danske Helle Kærskov, som har slået sig ned i Dubai og har åbnet en kiropraktisk klinik og sideløbende tilbyder livsstilskurser.
Den tur fik jeg skrevet en del om og den er der en hel del der har læst om.

Min anden udenlandsrejse gik til Italien sammen med min søster.



Det var en tur med Best Travel, hvor vi blandt andet hørte opera i Verona, var i Venedig, så en masse og spiste en masse dejlig mad med dertil velskænket god vin.
En ligeså dejlig tur, som også fandt vej til min blog, men slet ikke i samme grad.

Imellem de 2 ture var jeg en dag til jazzfestival i København. Det blev der også et lille blogindlæg ud af (som også fik en del læsere), men hvad der i endnu højere grad kom ud af det var, at jeg i efteråret kastede mig ud i swingdance! Det har I til gode at høre om!!

Andre gode oplevelser kom ikke med, fordi energien blev brugt på arbejdet.....og på at komme ovenpå efter et styrt med cyklen!!!!, der medført hjernerystelse (igen!) og en meget forslået arm (øvøvøv), og på at holde næsen ovenvande mens et nærtstående menneske kæmpede sig igennem en kræftsygdom. Den trak tænder!!!!
Men han klarede det og vi er begyndt at kunne trække vejret igen.

Noget jeg har været imponeret af i forhold til min blog er, at der er læsere fra henved 15 forskellige lande der har fundet vej til den.

Godt nytår til jer alle!!! Jeg håber I også finder vej til min blog i det ny år!

 Hilsen Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar