Vi er 4, der skal mødes og starte dagen med at gå på stranden og lave yoga og meditation anført af kiropraktor Helle Kærskov, som sammen med familien har bosat sig i Dubai, og de næste 4 dage kører et kursus med titlen "Kvinde løft dit liv". Og jeg kunne godt trænge til et lille løft!
Hverdagens stress og jag sidder i kroppen - og det gør julens mange æbleskiver desværre også.
Heldigvis bliver den skarpe sol i Dubai af og til brudt af et skydække. Det er rart, når man laver yoga og kringler sig i de forunderligste stillinger - af og til med hovedet nedad.
1 times yoga og så en tur i vandet, som viser sig er være langt mere salt, end jeg havde forestillet mig, men skønt vand at svømme i. Rent og klart. Og dejligt at der er god dybde bare man kommer få meter ud.
Op på stranden igen og så meditere. Og så tilbage til huset hvor der er gjort klar til foredrag om kiropraktik mm. Derefter mulighed for behandling. Og frokost.....ikke at forglemme.
Ahh....velvære!!!!!
Super dag, super sted, super Helle!
"Vil du med i poolen efter frokost?"............."Du kunne...."
- "Nej jeg kan desværre ikke, for jeg skal have fat i min rejsearrangør, for de har ændret så meget på min hjemrejse, at jeg nu kommer hjem en dag senere og får megalang ventetid i Kiev lufthavn. Beklager! Jeg skal se om de har svaret min mail og må ellers ringe. Må jeg låne computeren?"
Min mail er ikke besvaret så jeg må ringe op. Vente, vente...... "ahh hallo...Kirsten Nielsen...jeg står i Dubai og I har ændret på min hjemrejse, så jeg kommer en dag senere hjem. Det holder ikke, for jeg har inviteret huset fuld af gæster søndag.....hvad siger du?.....kan jeg få pengene tilbage!?!.....Jeg står i Dubai og skal hjem herfra igen!! Jeg har brug for en billet hjem lørdag!!!, som jeg købte billet til......hvad siger du?......Jeg kan tage de billeter, som I har givet mig eller få pengene tilbage eller betale 1500 kr mere????!"........har jeg råd til at betale mere? NÆ det har jeg ikke , men det bliver jeg vist nødt til,. Jeg skal jo have en billet hjem lørdag!!!! .....shit!..."Hallo? Ja jeg bliver så nødt til at betale 1500 mere...og I sender mig en ny, ny billet?...ok....Farvel."
"Kirsten? Der er booket tid til dig i Mary Ann's beauty shop. Du skal have massage kl 17 og have manicure og pedicure kl. 20!" Yes luksus...hvor lækkert!!!
Jeg er ikke forvent med at gå i beautyshop i Danmark. For at være helt ærlig har jeg aldrig været i en før, så det er med en smule nervøsitet, jeg går der over og forsigtigt åbner den massive trædør. "Hallo :-) jeg har en tid...!..?"
Her er køligt pga aircondition, pænt og venligt. en smilende kvinde kommer mig i møde og fortæller mig at jeg skal masseres af Grace. Skønt!
Det kan hun god finde ud af skulle jeg hilse og sige. Jeg blev æltet og modelleret efter alle kunstens regler. en skam, at hun bor så langt væk fra Danmark.
Hjem til middag og så på nettet for at se om mine flybilletter er blevet lagt ind på min side. Det er de, og der ligger en besked om, at jeg skal betale de 1500 ekstra kr. Men der står ikke noget om, hvordan jeg kommer til at betale dem. Det er udenfor kontortid, så jeg kan ikke ringe og høre. Det må jeg så vente med til i morgen......... Det havde nu ellers været rart ikke at skulle bruge mere tid på det!
En besked bipper ind på telefonen. Der skal sættes flere penge ind på min telefon. Det har været en dyr samtale med rejsearrangøren, så der må 200 kr. ekstra ind på kontoen.
Og så af sted til Mary Ann's Beatycenter og få ordnet negle. Denne gang er det 2 andre søde kvinder, der servicerer mig. En der ordner mine fødder, og en der ordner mine hænder.
Sikke fine negle! Sikke en dag!
Fortsættelse følger................




Ingen kommentarer:
Send en kommentar