fredag den 13. april 2012

Dubai tur/retur (?) gråvejr og sand mellem tæerne

Det blæser. Himlen er fyldt med skyer. De lover regner.
Byens huse jeg kan se på afstand træder utydeligt frem. Havgus eller tågedis(?) indhylder dem silkeblødt og udvasker konturerne.

I Danmark? Næææ........... I Dubai såmænd. Her på min anden dag i Dubai, har jeg slået mig ned på en øde sandstrand.
På min gåtur langs stranden har jeg kun mødt 2 midaldrene engelske kvinder og deres teenage døtre og en enlig morgen motionist.

Det regner sjældent i Dubai, men netop i den kommende uge har meterologerne varsler regner og himlen er helt dækket med skyer.
Alligevel sidder jeg barfodet og iført en tynd sommerkjole og nyder sommervarmen.



Jeg har forladt et frost ramt dansk forår, hvor havefolket krydser fingre for, at der kan blive bare nogle få gode have dage i påskeferien.
Men i Dubai føles det rart med skyerne og blæsten. Og badevandet er blåt og indbydende.

Stranden er lidt for øde til, at jeg tør tage en svømmetur. Og ængstelsen for at gøre noget forkert popper op igen, så efter en halv times tid vender jeg næsen mod mit logi igen.

Resten af dagen går med at traske rundt i Mall of Emirats, Dubai Marina Mall, på Dubai Marina og en sejltur rundt om den kunstige ø Palmen, inden jeg for anden dag i træk indtager mit aftenmåltid under åben himmel og i godt selskab.

Det gik jo meget godt......... selvom der blev trukket lidt på smilebåndet af, at jeg havde været ved vandet, men ikke var kommet i det.

Men i morgen skulle "Kvinde løft dit liv" dagene begynde. Dem som i første omgang havde lokket mig hertil med løfter om yoga og meditation på stranden, kiropraktiske behandlinger, foredrag, massage og manicure/pedicure.
Det var jeg helt sikker på ville blive skønt!

Men ups! Jeg havde glemt, at det nu var bevet mandag, og at jeg dermed havde haft mulighed for at ringe til Nemrejser og høre, hvad det lige var, de havde gang i med min hjemrejse. Det skulle jeg bare huske i morgen. Naaarj!! Hvordan kunne jeg dog glemme det? Det var ikke så godt. Bare jeg nu kunne få fat på dem.

Fortsættelse følger..........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar