Efterår

 Susende blæst og skarphed i luften. Det er længe siden, jeg sidst skrev noget her. Har der været nogle, som tidligere nysgerrigt har fulgt med, er de forduftet forlængst. Tider skifter. Årstider og livstider. Ved mit natbord ligger hæfter med dagbogsnotater og ideer, jeg længe ikke har skrevet i. Overskuddet har været væk, fokus et andet sted, travlhed på job og med livsbegivenheder, det fulgte slag på slag.

I mellemtiden er jeg selv landet i mit livs efterår. Jeg er blevet senior med ret til seniordage, med breve i postkassen fra Ældresagen, der ubønhørligt hamrer fast, at jeg nu er gået fra et segment til et andet. Fra et sted i livet med fremdrift til et sted i livet, hvor afvikling venter.

Jeg mærker det allerede med en krop, der ikke længere vil, som jeg vil. Hvor jeg tidligere kunne springe ud i fysiske aktiviteter med kun muskelømhed til følge, følger der nu opbrud af gamle skader, forstrækninger og halten med. Det tager lang tid at komme over det igen. Jeg forsøger dog stadig igen og igen. Jeg gider ikke rigtig det med at være aldersvækket. Ikke nu. Ikke allerede!

Lidt hovedrysten mærker jeg omkring mig. Noget handler om at jeg dog ikke har passet bedre på mig selv, så jeg ikke havnede her med skader, for mange kilo, for meget…., for lidt…! Noget handler om at jeg stadig forsøger. At jeg dog ikke bare indser, at jeg er blevet halvgammel, og jeg må da vide, at herfra går det bare ned af bakke. At jeg da må i gang med at afvikle…også drømme og forventninger.

Men i dag er en feriedag. Jeg har læst avisen til morgen, drukket min morgenkaffe, kigget i støvede gamle glemte hæfter på ægte seniormaner. Og så er det ud af døren til shopping, veninde tid og sci-fi film i biffen. Livet er godt.

Jeg må heller pakke mig godt ind, så mine gigtplagede hænder og fødder ikke bliver kolde, min skulder og nakke ikke låser…og gode fornuftige sko så min gamle diskusprolaps ikke driller. Og noget på hovedet skal jeg da have. Jeg får efterhånden så nemt ondt i ørerne. Og.,,….,